LOCATION
Location betyder ’sted’. En location er det sted, hvor en scene optages, når det ikke er i et studie. En location er med til at skabe stemning og kan have symbolsk betydning.
Film kan optages i studie eller ’on location’. At filme ’on location’ vil sige at filme på en faktisk lokalitet, fx på en café, i et hus eller ved en strand. En location er altså omgivelser udenfor et studie, hvor en scene optages.
Når vi taler om en films location, taler vi om det miljø, filmen foregår i. Selvom en location ser helt naturlig ud på filmen, har der ofte været en scenograf og arbejdet med scenografien (rummets udtryk). Der kan fx være sat lys og valgt nogle særlige møbler og rekvisitter.
Locations i en film er altid nøje udvalgt. Omgivelserne betyder meget for vores oplevelse af en scene. Der er stor forskel på stemningen i en scene alt efter, om en person sidder i en hyggelig, solbeskinnet have eller står på en regnfuld S-tog station om natten. Måden, en location ser ud, skal passe til filmens handling, til stemningen i en scene og til personernes følelser.