ANALYSEMODELLER
Der findes forskellige modeller til at analysere films dramaturgi. Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen fokuserer på filmens forløb. Aktantmodellen fokuserer på personerne og deres dramatiske funktioner.
Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen er gode at bruge i en analyse af forløbet i en film. ’Filmens forløb’ betyder fortællingens udvikling og form.
Kontraktmodellen er den mest enkle af de tre modeller. Den beskriver et hjem-ude-hjem-forløb – dvs. at hovedpersonen bevæger sig fra en velkendt til en fremmed situation og til slut ender i det velkendte. Undervejs sker en udvikling, der som regel er positiv.
Tre-akter-modellen bygger på samme struktur som kontraktmodellen. Her er desuden to vendepunkter og et midtpunkt undervejs i fortællingen. Det er tre betydningsfulde begivenheder, som ændrer handlingens retning. Tre-akter-modellen viser, hvordan dramaet holdes i kog gennem hele filmen.
Berettermodellen er den mest avancerede af de tre forløbs-modeller. Her deler man fortællingen ind i syv forskellige faser. Ud over at beskrive fortællingens forløb, viser berettermodellen også, hvordan spændingen udvikler sig. Her er en spændingskurve, der stiger og falder gennem filmen.
Aktantmodellen skiller sig ud fra de tre andre modeller ved at fokusere mere på karaktererne(personerne) end på fortællingens forløb. I aktantmodellen kan vi se, hvordan handlingen udspringer fra personer, der stræber efter noget. Hovedpersonen vil have fat i objektet, modstanderen vil bremse hovedpersonen, hjælperen vil støtte hovedpersonen osv. Aktantmodellen viser, hvordan dramaet opstår, når personerne handler.
Der findes forskellige modeller til at analysere films dramaturgi. Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen fokuserer på filmens forløb. Aktantmodellen fokuserer på personerne og deres dramatiske funktioner.
Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen er gode at bruge i en analyse af forløbet i en film. ’Filmens forløb’ betyder fortællingens udvikling og form.
Kontraktmodellen er den mest enkle af de tre modeller. Den beskriver et hjem-ude-hjem-forløb – dvs. at hovedpersonen bevæger sig fra en velkendt til en fremmed situation og til slut ender i det velkendte. Undervejs sker en udvikling, der som regel er positiv.
Tre-akter-modellen bygger på samme struktur som kontraktmodellen. Her er desuden to vendepunkter og et midtpunkt undervejs i fortællingen. Det er tre betydningsfulde begivenheder, som ændrer handlingens retning. Tre-akter-modellen viser, hvordan dramaet holdes i kog gennem hele filmen.
Berettermodellen er den mest avancerede af de tre forløbs-modeller. Her deler man fortællingen ind i syv forskellige faser. Ud over at beskrive fortællingens forløb, viser berettermodellen også, hvordan spændingen udvikler sig. Her er en spændingskurve, der stiger og falder gennem filmen.
Aktantmodellen skiller sig ud fra de tre andre modeller ved at fokusere mere på karaktererne(personerne) end på fortællingens forløb. I aktantmodellen kan vi se, hvordan handlingen udspringer fra personer, der stræber efter noget. Hovedpersonen vil have fat i objektet, modstanderen vil bremse hovedpersonen, hjælperen vil støtte hovedpersonen osv. Aktantmodellen viser, hvordan dramaet opstår, når personerne handler.
BERETTERMODELLEN
Berettermodellen er en analysemodel. Den giver overblik over historiens forløb og spændingsopbygningen i en film.
Mange film har næsten samme forløb, når det gælder opbygning af fortælling og spænding. Berettermodellen viser dette forløb. Det er en effektiv måde at fortælle en historie på, så publikums opmærksomhed er fanget fra start til slut. Der er dog også gode film, som ikke er opbygget på denne måde. Berettermodellen kaldes også Hollywood-modellen, fordi mange Hollywood-film er opbygget sådan her.
Berettermodellen er en analysemodel. Den giver overblik over historiens forløb og spændingsopbygningen i en film.
Mange film har næsten samme forløb, når det gælder opbygning af fortælling og spænding. Berettermodellen viser dette forløb. Det er en effektiv måde at fortælle en historie på, så publikums opmærksomhed er fanget fra start til slut. Der er dog også gode film, som ikke er opbygget på denne måde. Berettermodellen kaldes også Hollywood-modellen, fordi mange Hollywood-film er opbygget sådan her.
Den vandrette akse er en tidslinje. Den viser filmens længde. Den lodrette akse er spændingsaksen. Den viser spændingens niveau. Den gule kurve viser, hvordan tilskueren oplever, at spændingen udvikler sig i løbet af filmen. Der er stigende spænding indtil slutningen af filmen, hvor spændingen falder.
I berettermodellen er filmen indelt i syv faser, der har hver sin funktion i den samlede fortælling:
I berettermodellen er filmen indelt i syv faser, der har hver sin funktion i den samlede fortælling:
- Anslag – Filmens begyndelse. Anslaget giver en forsmag på filmens præmis, stemning, genre, tema og stil.
- Præsentation – Filmens vigtigste personer og locations bliver introduceret. Der bliver lagt op til filmens konflikter.
- Uddybning – Filmens konflikter begynder at presse sig på. Vi får mere viden om personerne, konflikterne og filmens temaer.
- Point of no return – Vendepunktet for filmens hovedperson. Her sker en afgørende begivenhed. Nu er der ingen vej tilbage. Hovedpersonen må tage konsekvensen af begivenheden.
- Konfliktoptrapning – Filmens indre og ydre konflikter udvikler sig. Der opstår komplikationer. Presset på hovedpersonen bliver større og større.
- Klimaks – Filmens spændingsmæssige højdepunkt. Her bliver kampen afgjort, og konflikten bliver løst.
- Udtoning – Konflikten er afsluttet. En ny livssituation er opstået for filmens vigtigste personer.
AKTANTMODELLEN
Aktantmodellen er en analysemodel. Den giver overblik over de vigtigste personer og deres forhold til hinanden i en historie.
Ordet ’aktant’ kommer fra latin, hvor ’actus’ betyder handling. En aktant er én, der handler. Aktantmodellen er en model, hvor vi får overblik over, hvem der handler i filmen. I modellen er der seks aktanter i alt.
Aktantmodellen tager udgangspunkt i filmens hovedperson (subjektet) og hans/hendes projekt, dvs. kamp eller mission for at opnå sit mål (objektet). Hovedpersonens projekt er det vigtigste i fortællingen, og det som filmen handler om.
Aktantmodellen blev oprindeligt udviklet til at analysere folkeeventyr. Vi kan også bruge den, når vi skal analysere andre slags fortællinger, fx film. Aktantmodellen er generelt bedst at bruge til analyse af film med ydre konflikter.
Aktantmodellen er en analysemodel. Den giver overblik over de vigtigste personer og deres forhold til hinanden i en historie.
Ordet ’aktant’ kommer fra latin, hvor ’actus’ betyder handling. En aktant er én, der handler. Aktantmodellen er en model, hvor vi får overblik over, hvem der handler i filmen. I modellen er der seks aktanter i alt.
Aktantmodellen tager udgangspunkt i filmens hovedperson (subjektet) og hans/hendes projekt, dvs. kamp eller mission for at opnå sit mål (objektet). Hovedpersonens projekt er det vigtigste i fortællingen, og det som filmen handler om.
Aktantmodellen blev oprindeligt udviklet til at analysere folkeeventyr. Vi kan også bruge den, når vi skal analysere andre slags fortællinger, fx film. Aktantmodellen er generelt bedst at bruge til analyse af film med ydre konflikter.
AKTANTMODELLEN BESTÅR AF SEKS AKTANTER OG TRE AKSER:
Subjekt – filmens hovedperson. Subjektet har altid et projekt: noget han/hun gerne vil opnå.
Objekt – målet for subjektets projekt. Det, som subjektet gerne vil opnå. Objektet kan være en person, som subjektet fx er forelsket i, en genstand (fx en værdifuld ædelsten) eller noget mere abstrakt (fx helbredelse eller hævn).
Giver – den eller det, der til slut overdrager objektet til modtageren. Kan både være en person eller en abstrakt størrelse som fx myndighederne, samfundet eller kirken.
Modtager – den, der til slut modtager objektet. Er tit den samme som subjektet.
Modstander – nogen eller noget, der står i vejen for, at subjektet kan gennemføre sit projekt og nå sit mål. Det kan være en person (fx en rival), en egenskab ved subjektet (fx svaghed), udefrakommende fænomener (fx en naturkatastrofe) m.m. Der kan godt være flere modstandere.
Hjælper – nogen eller noget, der hjælper subjektet med at gennemføre sit projekt og nå sit mål. Hjælperen kan være en person (fx en ven), egenskaber (fx viljestyrke), kræfter (fx at kunne blive usynlig) eller ting (fx et sværd) m.m. Der kan godt være flere hjælpere.
Projektakse – det er filmens hovedhistorie: subjektets kamp for at nå sit mål (objektet).
Konfliktakse – illustrerer, at subjektet møder både hjælp og modstand på vej mod sit mål.
Kommunikationsakse – illustrerer, hvordan modtageren får objektet, hvis filmen ender godt.
ANALYSE AF ET KLASSISK EVENTYR
Eventyret om Klods-Hans analyseret ved hjælp af aktantmodellen:
Subjekt – filmens hovedperson. Subjektet har altid et projekt: noget han/hun gerne vil opnå.
Objekt – målet for subjektets projekt. Det, som subjektet gerne vil opnå. Objektet kan være en person, som subjektet fx er forelsket i, en genstand (fx en værdifuld ædelsten) eller noget mere abstrakt (fx helbredelse eller hævn).
Giver – den eller det, der til slut overdrager objektet til modtageren. Kan både være en person eller en abstrakt størrelse som fx myndighederne, samfundet eller kirken.
Modtager – den, der til slut modtager objektet. Er tit den samme som subjektet.
Modstander – nogen eller noget, der står i vejen for, at subjektet kan gennemføre sit projekt og nå sit mål. Det kan være en person (fx en rival), en egenskab ved subjektet (fx svaghed), udefrakommende fænomener (fx en naturkatastrofe) m.m. Der kan godt være flere modstandere.
Hjælper – nogen eller noget, der hjælper subjektet med at gennemføre sit projekt og nå sit mål. Hjælperen kan være en person (fx en ven), egenskaber (fx viljestyrke), kræfter (fx at kunne blive usynlig) eller ting (fx et sværd) m.m. Der kan godt være flere hjælpere.
Projektakse – det er filmens hovedhistorie: subjektets kamp for at nå sit mål (objektet).
Konfliktakse – illustrerer, at subjektet møder både hjælp og modstand på vej mod sit mål.
Kommunikationsakse – illustrerer, hvordan modtageren får objektet, hvis filmen ender godt.
ANALYSE AF ET KLASSISK EVENTYR
Eventyret om Klods-Hans analyseret ved hjælp af aktantmodellen:
KONTRAKTMODELLEN
Kontraktmodellen kan bruges til at analysere handlingens forløb. Det er en enkel model, der giver overblik over de forskellige faser, hovedpersonen bevæger sig gennem i løbet af filmen.
Kontraktmodellen blev oprindelig udviklet til at analysere historiens forløb i folkeeventyr. Men den er også god at bruge, hvis man vil have overblik over handlingen i en film.
Ved filmens begyndelse er hovedpersonen i et "kontraktforhold". Det er en stabil situation med et etableret fællesskab. Det er ikke nødvendigvis en lykkelig situation. Faktisk er der tit noget, hovedpersonen savner eller mangler eller lider under i begyndelsen af filmen. Kort efter starten sker der et "kontraktbrud": hovedpersonen rives ud af den stabile situation. Han/hun er herefter i et meget mere usikkert "uderum". Her sker dramatiske og nervepirrende ting. Hovedpersonen må gå gennem prøvelser og overvinde farer og forhindringer og kriser. Til slut bliver alting roligt igen, og personen kan træde ind i et nyt "kontraktforhold". Som regel er den stabile situation i slutningen mere lykkelig og værdifuld, end den stabile situation i starten. Det er derfor kontraktmodellens kurve ligger højere til sidst (se nedenfor). Hvis kontraktforholdet til slut er positivt, har filmen en ”happy end”.
Kontraktmodellen kan bruges til at analysere handlingens forløb. Det er en enkel model, der giver overblik over de forskellige faser, hovedpersonen bevæger sig gennem i løbet af filmen.
Kontraktmodellen blev oprindelig udviklet til at analysere historiens forløb i folkeeventyr. Men den er også god at bruge, hvis man vil have overblik over handlingen i en film.
Ved filmens begyndelse er hovedpersonen i et "kontraktforhold". Det er en stabil situation med et etableret fællesskab. Det er ikke nødvendigvis en lykkelig situation. Faktisk er der tit noget, hovedpersonen savner eller mangler eller lider under i begyndelsen af filmen. Kort efter starten sker der et "kontraktbrud": hovedpersonen rives ud af den stabile situation. Han/hun er herefter i et meget mere usikkert "uderum". Her sker dramatiske og nervepirrende ting. Hovedpersonen må gå gennem prøvelser og overvinde farer og forhindringer og kriser. Til slut bliver alting roligt igen, og personen kan træde ind i et nyt "kontraktforhold". Som regel er den stabile situation i slutningen mere lykkelig og værdifuld, end den stabile situation i starten. Det er derfor kontraktmodellens kurve ligger højere til sidst (se nedenfor). Hvis kontraktforholdet til slut er positivt, har filmen en ”happy end”.
"Uderummet" i eventyrene er et sted, hvor der gælder andre regler end sædvanligt. Det er her, hovedpersonen møder sære og overnaturlige væsener. Her støder helten på forhindringer og prøvelser. Og her har han/hun også chancen for at få sejre og erfaringer. Mange film bruger samme fortælleteknik som eventyr og har to forskellige miljøer: Et velkendt miljø (”hjemme”) med stabile menneskelige forhold - og et nyt og fremmed miljø (”ude”), hvor der lurer ukendte forhindringer. Uderummet kan være farligt eller svært at være i. Men det er samtidig her, at hovedpersonen kan udvikle sig og få nye erkendelser.
TRE-AKTER-MODELLEN
Tre-akter-modellen er en analysemodel. Den kaldes også Plot point-modellen. Den giver overblik over filmens forløb og historiens udvikling.
Modellen deler filmen ind i tre akter:
FØRSTE AKT: INTRODUKTION
I første akt bliver vi præsenteret for filmens vigtigste karakterer, konflikter, temaer og miljø (se også opslaget Location). Vi får et indtryk af personernes forhold til hinanden. I slutningen af første akt indtræffer første vendepunkt. Det kaldes også for første plot point. Det er en begivenhed, der ændrer historiens retning. Hovedpersonen får et nyt mål og/eller står i en ny situation.
ANDEN AKT: KONFRONTATION
Anden akt er den længste af de tre akter. Her udvikler filmens handling sig. Der opstår nye og flere konflikter, og hovedpersonen udsættes for prøvelser og skal overvinde forhindringer. Midt i anden akt ligger filmens midtpunkt, der svarer til point of no return i berettermodellen. Her sker en afgørende begivenhed. Nu er en konflikt uundgåelig, og hovedpersonen er tvunget til at handle. Anden akt bygger op til andet vendepunkt, hvor der igen sker noget betydningsfuldt, som får historien til at ændre retning.
TREDJE AKT: RESOLUTION
I tredje akt når dramaet sit højdepunkt. Konflikterne bliver sat på spidsen, og det er afgørelsens øjeblik. ’Resolution’ betyder beslutning eller løsning: Der kommer en løsning på filmens hovedkonflikt. Tredje akt ender som regel med en eller flere afsluttende scener, hvor situationen falder til ro.
TRE-AKTER-MODELLEN
Tre-akter-modellen er en analysemodel. Den kaldes også Plot point-modellen. Den giver overblik over filmens forløb og historiens udvikling.
Modellen deler filmen ind i tre akter:
FØRSTE AKT: INTRODUKTION
I første akt bliver vi præsenteret for filmens vigtigste karakterer, konflikter, temaer og miljø (se også opslaget Location). Vi får et indtryk af personernes forhold til hinanden. I slutningen af første akt indtræffer første vendepunkt. Det kaldes også for første plot point. Det er en begivenhed, der ændrer historiens retning. Hovedpersonen får et nyt mål og/eller står i en ny situation.
ANDEN AKT: KONFRONTATION
Anden akt er den længste af de tre akter. Her udvikler filmens handling sig. Der opstår nye og flere konflikter, og hovedpersonen udsættes for prøvelser og skal overvinde forhindringer. Midt i anden akt ligger filmens midtpunkt, der svarer til point of no return i berettermodellen. Her sker en afgørende begivenhed. Nu er en konflikt uundgåelig, og hovedpersonen er tvunget til at handle. Anden akt bygger op til andet vendepunkt, hvor der igen sker noget betydningsfuldt, som får historien til at ændre retning.
TREDJE AKT: RESOLUTION
I tredje akt når dramaet sit højdepunkt. Konflikterne bliver sat på spidsen, og det er afgørelsens øjeblik. ’Resolution’ betyder beslutning eller løsning: Der kommer en løsning på filmens hovedkonflikt. Tredje akt ender som regel med en eller flere afsluttende scener, hvor situationen falder til ro.
TRE-AKTER-MODELLEN