123456 |
FILMISKE VIRKEMIDLER
De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i en film. JA JA DET ER FINT! MEN HVORDAN?! Instruktøren og filmholdet tænker over hver eneste detalje ved filmens udtryk. Skal en person fotograferes nedefra i frøperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? Skal filmens farver være varme som i en kærlighedsfilm eller kolde som i en gyserfilm? Skal klipningen have højt eller lavt tempo? Skal der være underlægningsmusik? Der er mange ting at tage stilling til, når man beslutter, hvordan filmen skal se ud og lyde. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og formidle temaet. Hvis temaet er mobning og ensomhed, kan dystert lys og trist musik underbygge tema og stemning. Omvendt kan varme farver og glad musik gøre vores oplevelse af en lykkelig scene ekstra positiv. I en gyserfilm kan instruktøren bruge de filmiske virkemidler til at skabe snigende uhygge eller give os et pludseligt chok (suspense og surprise). BILLEDBESKÆRING En billedbeskæring er et udsnit af den filmede virkelighed. Hvor stort et udsnit af virkeligheden vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet. I et nærbillede er vi tæt på motivet, og i et totalbillede er vi langt fra motivet. I en film er kameraet tilskuerens ”øje”. Men i film har vi et mindre synsfelt end i virkeligheden. Billedet bliver beskåret, dvs. der er en ramme omkring motivet ligesom på fotografier og malerier. Rammen sætter grænser for, hvad vi kan se. Rammens form er forskellig alt efter filmens billedformat. På film ser vi en mindre del af motivet, end vi ville have gjort i virkeligheden. Når vi er tæt på fx en person, kan vi se detaljer ved personen. Men så kan vi til gengæld ikke se ret meget af det, som er rundt om personen. Det kan vi bedre se, når vi kommer langt væk fra personen og kan overskue en hel location. Til gengæld er det svært at se detaljer som fx ansigtsudtryk, når vi er langt væk. Den menneskelige krop er den målestok, vi bruger, når vi taler om billedbeskæring. I et nærbillede fylder et ansigt hele billedet. Hvis en vandmelon (der har samme størrelse som et hoved) fylder hele billedet, kalder vi det også et nærbillede. Hvis et kirsebær fylder hele billedet, kalder vi det derimod ultranær. Hvis det store hjul med ballongyngerne fylder hele billedet, kalder vi det en total. Vores udgangspunkt er hele tiden størrelsen af et menneske. Som regel deler man op i seks grundlæggende billedbeskæringer: SUPERTOTAL (1) Supertotal giver et overblik over et område, dvs. en location. Billedet viser, hvor filmen foregår, dvs. filmens miljø. Det viser også, hvor mange personer der evt. er til stede. (Framegrab fra "Ynglinge") TOTAL (2) Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi ser personer i fuld figur. Vi er lidt tættere på personerne end i supertotalen. Vi kan se flere detaljer, fx deres tøj og kropsholdning. (Framegrab fra "En forelskelse") HALVTOTAL (3) I en halvtotal beskæring ser vi som regel personerne fra knæene eller hofterne og op. Vi kan stadig se lidt af omgivelserne. Beskæringen er god til at vise bevægelser og action. (Framegrab fra "En tier") HALVNÆR (4) Halvnær viser personer fra brystkassen og op. Vi kommer ret tæt på personerne og kan tydeligt se deres ansigter og reaktioner. Derfor bruges halvnær tit i dialogscener. (Framegrab fra "Bawke") NÆRBILLEDE (5) Nærbilledet viser en person (ofte ansigtet) eller en genstand tæt på. Denne beskæring bruges tit i scener, hvor følelser er i fokus. Nærbilledet kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. (Framegrab fra "London ligger på Nordpolen") ULTRANÆR (6) Ultranær viser en detalje. Det kan fx være en del af et ansigt eller en genstand. Med denne beskæring kommer vi helt tæt på en person. Ultranær kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. (Framegrab fra "Træneren") |
BILLEDKOMPOSITION
Billedets komposition bliver bestemt af, hvordan billedets elementer er placeret. Det drejer sig bl.a. om linjerne i billedet og dybdekompositionen, dvs. forgrund, mellemgrund og baggrund.
Filmfotografer og instruktører arbejder med billedkomposition på samme måde som bl.a. kunstmalere gør. De komponerer billedet ud fra overvejelser om, hvad der bedst formidler den historie, som de vil fortælle. Billedkomposition påvirker tilskuerens oplevelse af stemningen i en indstilling. Derfor kan billedkompositionen underbygge filmens handling og personernes følelser.
Et billede kan være komponeret på en måde, så det virker harmonisk og i balance. Det er behageligt at se på. Et billede kan også være komponeret på en måde, så det virker uharmonisk og ude af balance. Når vi ser på det, kan det give os en fornemmelse af ubehag, forvirring eller at noget er galt.
Billedkompositionen kan bruges til at føre tilskuernes blik et bestemt sted hen i billedet, når der er noget særligt, vi skal lægge mærke til.
Et billede kan være komponeret på en måde, så vi fornemmer dybde og perspektiv. Et billede med dybde er som regel mere interessant at se på end et billede, der virker fladt og uden dybde.
Billedets komposition bliver bestemt af, hvordan billedets elementer er placeret. Det drejer sig bl.a. om linjerne i billedet og dybdekompositionen, dvs. forgrund, mellemgrund og baggrund.
Filmfotografer og instruktører arbejder med billedkomposition på samme måde som bl.a. kunstmalere gør. De komponerer billedet ud fra overvejelser om, hvad der bedst formidler den historie, som de vil fortælle. Billedkomposition påvirker tilskuerens oplevelse af stemningen i en indstilling. Derfor kan billedkompositionen underbygge filmens handling og personernes følelser.
Et billede kan være komponeret på en måde, så det virker harmonisk og i balance. Det er behageligt at se på. Et billede kan også være komponeret på en måde, så det virker uharmonisk og ude af balance. Når vi ser på det, kan det give os en fornemmelse af ubehag, forvirring eller at noget er galt.
Billedkompositionen kan bruges til at føre tilskuernes blik et bestemt sted hen i billedet, når der er noget særligt, vi skal lægge mærke til.
Et billede kan være komponeret på en måde, så vi fornemmer dybde og perspektiv. Et billede med dybde er som regel mere interessant at se på end et billede, der virker fladt og uden dybde.