FILMENS GRUNDELEMENTER
En film har fire grundelementer: frame, indstilling, scene og sekvens. Det er filmens byggesten. FRAMED en mindste enhed i en film er det enkelte billede i en filmstrimmel eller i den digitale optagelse. Det kaldes en frame. Når vi ser film, ser vi normalt 24 eller 25 frames i sekundet. INDSTILLING En indstilling er det stykke film, vi ser mellem to klip. Når der bliver klippet, har vi en ny indstilling. Nogle gange kaldes ’en indstilling’ også for ’et klip’. I en typisk spillefilm er der 1200-1500 indstillinger. SCENE En scene består af en række indstillinger. En scene indeholder en afgrænset handling. Scenen er også afgrænset ved, at den foregår på det samme sted og uden spring i tid. Det vil sige, at hvis personerne er i et hus og går ud på vejen, er der tale om en ny scene, når de går udenfor. Hvis vi ser personerne i huset om morgenen og derefter om aftenen, er der også tale om en ny scene. I en typisk spillefilm er der 50-100 scener. SEKVENS En sekvens består som regel af en række scener. Sekvensen er den største enhed i filmen. Den kan sammenlignes med et kapitel i en bog. En sekvens er et længere, afrundet forløb i filmens handling. En sekvens har som regel et overordnet tema eller en rød tråd. Man kan sætte en overskrift på en sekvens. I en typisk spillefilm er der 10-20 sekvenser. FRAME En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel eller i en digital optagelse. Der er som regel 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film. Film kaldes for ’levende billeder’. Men i virkeligheden er en film en hel masse stillbilleder – altså fotografier. Hvert stillbillede kaldes en frame (eksempel 1). Når vi laver et screenshot af en film, kaldes det et framegrab. I en film ser vi som regel 24 eller 25 frames i løbet af et sekund. Når det går så hurtigt, kan vores øje ikke nå at opfatte, at det er enkeltbilleder. Det ligner en glidende strøm. Vi oplever en optisk illusion: billederne får liv. Eksempel 1: Seks framegrabs fra samme indstilling (fra "En forelskelse") venstre splalte. Mennesket har leget med levende billeder, længe før filmmediet blev født i slutningen af 1800-tallet. Allerede i 1830’erne opfandt man mange forskellige slags små kasser og roterende hjul, som publikum kunne kigge ind i, fx. en Zoetrope. Når en række stillbilleder hurtigt passerede forbi tilskuerens blik, så motivet ud som om, det bevægede sig. De ’magiske’ billedkasser blev brugt som forlystelse på fx markeder. SCENE En scene består af en række indstillinger. En scene indeholder en afgrænset handling. Scenen er også afgrænset ved, at den foregår på samme sted og uden spring i tid. En scene er en del af filmens hovedhandling. Hver scene er en lille fortælling, der fører hovedhandlingen videre fremad. Hvis vi springer til en anden del af hovedhandlingen, er det en ny scene. En scene foregår uden spring i tid. Hvis der er spring i tiden, begynder en ny scene, dvs. der ersceneskift. Hvis vi ser en person i et hus om morgenen og derefter om aftenen, er der tale om en ny scene. En scene foregår på det samme sted. Hvis der er skift i location, begynder en ny scene. Det vil sige, at hvis en person er inde i et hus og derefter går ud på vejen, er der tale om en ny scene. Et sted kan godt bevæge sig, uden at scenen skifter. Det kan fx være ved en biljagt gennem en by. Her er det afgørende, at den person, scenen handler om, er i bilen. Når personen stiger ud af bilen, skifter scenen. I en spillefilm er der typisk cirka 50-100 scener. I en kortfilm er der meget færre. Eksempel 1 viser en scene fra kortfilmen "Vanvittig forelsket. Scenen består af flere klip, kan du tælle hvor mange? Både tid, sted og handling er afgrænset. - Klip= Et klip er det stykke film, vi ser mellem to billedskifte. Når der bliver klippet, har vi et nyt klip. |